Velkommen til Arden Lægehus

Problemer med beskeder sendt fra patienterne til os via MinLæge app´en 

Siden mandag d. 20/12-21, har CGM (vores it-program) været udsat for et såkaldt ransomware angreb. Vores systemhus har arbejdet på højtryk for at få rettet op på de fejl, angrebet har forårsaget.

Der opleves stadig problemer med, at vi ikke modtager de beskeder vore patienter sender til os igennem MinLæge app´en.

Vi opfordrer derfor til at man skriver igennem vores hjemmeside i stedet. Der kan opleves andre funktioner der ikke virker optimalt lige nu og der er ikke lovet os nogen tidshorisont for en kommende løsning.

HUSK AT BRUGE NEM-ID NÅR DU LOGGER IND

Nye telefon tider i Arden Lægehus

Fra årsskiftet 2022 træffes lægerne telefonisk hver dag mellem kl 08:00 og 09:00.

Sekretæren kan som noget nyt træffes telefonisk fra kl 09:00

Videokonsultation kan ligeledes fra årsskiftet 2022 kun benyttes ved forudgående aftale med klinikken.

HUSK ved pludseligt opstået sygdom eller skader kan klinikken træffes på vores akut telefon som hver dag besvares i tidsrummet 08:00 til 14:00. Fra kl 14:00 til 16:00 er vi tilgængelige på akut telefonen ved pludseligt opstået sygdom, skader eller problematikker der IKKE kan vente til dagen efter.

 

 

COVID-19 VACCINATION

Arden Lægehus er IKKE med i ordningen om vaccination mod Covid-19.

Det er tilladt at benytte andre læger i sit område, der er tilmeldt ordningen.

Disse læger findes ved at klikke på nedenstående link.

https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/coronavirus/covid-19-vaccination/vaccination-i-almen-praksis

 

Vi har LUKKET for tilgang til klinikken, på nær borgere fra Arden by.

Fra vores hjemmeside www.ardenlaegehus.dk kan du bestille tid, genbestille fast medicin og skrive til lægen.

Klik på “Log ind” på forsiden af hjemmesiden. Første gang skal du oprette dig som bruger.

 

INFLUENZAVACCINATION

Gratis for personer der er/har:

65+ år

Kronisk sygdom

BMI over 35

Gravide over 12 uger indtil 15/3-2022

Førtidspensionist

Personale i sundheds- og plejesektoren

Børn fra 2-6 år. Opstart fra uge 41

* Alle andre udenfor disse kategorier er velkomne mod en egenbetaling efter uge 42

Pneumokokvaccine

Siden foråret 2020 har tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker været forbeholdt personer over 65 år og nogle mindre grupper af personer i særlig høj risiko for at blive alvorligt syge med pneumokokker. Nu udvides tilbuddet, så også personer under 65 år med følgende sygdomme kan blive vaccineret:

  • diabetes
  • kronisk lungesygdom, fx KOL eller kronisk bronkitis
  • kronisk nyresygdom, fx kronisk nyresvigt
  • kronisk hjertesygdom, fx hjertesvigt
  • kronisk leversygdom, fx cirrose eller kronisk hepatitis

Det udvidede tilbud om gratis vaccination gælder fra den 15. december og indtil februar 2022. Man kan blive vaccineret hos egen læge, på apoteket eller på en privat vaccinationsklinik.

 

 Sundhedsstyrelsen anbefaler at der stadig anvendes mundbind eller visir på gangarealer og  i venteværelse.

Husk at medbringe mundbind eller heldækkende ansigtsvisir.

Brugen af “hagevisir” accepteres IKKE.

I dette tilfælde vil man blive bedt om at iføre sig et mundbind.

Under faneblad “Coronavirus” finder du gode links til ,hvordan du skal forholde dig.

 

 Attest til kørekort

Mariagerfjord Kommune er kommet med i en test ordning, hvor man som borger, selv kan udfylde sin del af en ansøgning om kørekort. Log ind på Borger.dk og vælg Mariagerfjord kommune.

Bor du i f.eks. Aalborg kommune, skal du stadig udfylde ansøgningen ved at vælge Mariagerfjord kommune, der sørger for at attesten bliver videresendt til rette kommune, når lægen har udfyldt resten af ansøgning. Du skal dog stadig bestille tid i lægehuset til den del lægen skal udfylde.

 

 Ny app til Sundhedskortet

Pr 1/6-2021 er det muligt at downloade sit sundhedskort til sin telefon. Det giver mulighed for altid at bære sit sundhedskort på sig. Det er også muligt, som forældre, at have sit barns sundhedskort med sig til lægen. Vi har mulighed for at aflæse både den nye app og det gamle sundhedskort.

 

Lungefunktionsundersøgelser LFU er vi, pga Corona situationen, desværre nødt til at udsætte

 1. graviditets undersøgelser kan ved forudgående aftale foretages igennem videokonsultation eller telefonisk

Ring til lægehuset for aftale herom

 

Tidsbestilling via hjemmeside eller MinLæge app  er nu igen en mulighed, dog må man ikke møde op med Corona lignende symptomer. Ring da til lægehuset i stedet for.

 

logo-copy